|
|
Falsk alarm: Fund af hvidt pulver på skole var ikke stoffer
|
|
|
Københavns Politi fandt søndag flere små poser med et hvidt pulver på Utterslev Skole. De indledende test på stedet viste, at der kunne være tale om amfetamin. Poserne blev sendt til nærmere tekniske undersøgelser, der nu viser, at det hvide pulver var et glukose-produkt. Der var tale om et ufarligt glukose-produkt, så har sagen ikke længere relevans for Københavns Politi.
|
|
|
|
|
Overdådig kaffefest ved Danmarks største kaffefestival
|
|
|
Ønsker du at få en særpræget kaffeoplevelse? Så skal du fra den 1. – 3. marts besøge Danish Coffee Festival i Valby. Specialty Coffee Association, som står bag Danish Coffee Festival, præsenterer her endnu en gang Danmarks største kaffefestival. Festivalen, der har etableret sig som kaffens højborg, vil igen i år slå dørene op for kaffeentusiaster og nysgerrige sjæle til et brag af aromaer og smagsoplevelser. Kaffefestivalen vil være vært for nogle af landets dygtigste baristaer og ristenørder, der vil demonstrere deres færdigheder og kreativitet inden for kaffekunsten. Gæsterne kan forvente ekspertise og nyskabelse på højeste niveau – og få mulighed for at smage på nogle af verdens bedste kaffer.
|
|
|
|
|
Åbent hus på Københavns Professionshøjskole - Campus Carlsberg
|
|
|
Alle uddannelserne holder oplæg til Åbent Hus. Oplæggene er opdelt i to rul. Det betyder, at uddannelserne holder samme præsentation to gange på samme dag. Til Åbent Hus kan du derfor besøge og høre mere om flere af de uddannelser, der deler et campus. Tirsdag d. 27. februar: Campus Carlsberg, København V
|
|
|
|
|
Tunnel ved Bellahøj skal repareres for betonskader
|
|
|
Fredag 1. marts tager Vejdirektoratet hul på en længerevarende opgave med at foretage en indvendig renovering af Frederikssundsvejstunnelen ved Bellahøj i København. De tidligere år har der været udført fugtmembran ovenpå tunnelen. Det er et omfattende stykke arbejde at reparere hele den indvendige betonkonstruktion i så stor en tunnel, og opgaven forventes derfor først at være afsluttet i april 2025. Arbejdet bliver udført bag afspærring og finder primært sted i dagtimerne.
|
|
|
|
|
Dagrofa Foodservice har doneret 42.500 måltider til gadens folk gennem JunkFood i 2023
|
|
|
Hver dag året rundt står organisationen JunkFood for at lave lækre måltider til gadens folk i København og omegn, som har brug for sund og nærende kost. Dagrofa Foodservice har siden efteråret 2021 doneret overskudsvarer tre gange om ugen fra virksomhedens lagerterminal i Ishøj til organisationen. En ny opgørelse fra JunkFood viser, at Dagrofa Foodservice i løbet af 2023 har leveret 17 tons fødevarer til organisationen.
|
|
|
|
|
Københavns Politi forlænger lukning af to rocker-/bandetilholdssteder
|
|
|
Politiets forlængelse af lukningen af de to rocker-/bandetilholdssteder sker for at skabe tryghed for beboerne i områderne omkring tilholdsstederne og for at forhindre, at lokaliteterne bliver et mål i konflikten. Lukningen gælder nu frem til den 7. marts 2024 kl. 19.
|
|
|
|
|
26-årig mand dømt for billigelse af terror
|
|
|
I Københavns Byret blev en 26-årig mand i dag kendt skyldig i offentligt at have billiget terrorhandlinger. Det skete i videooptagelser, som manden delte på sin profil på det sociale medie Snapchat i dagene efter den 7. oktober 2023, hvor terrororganisationen Hamas angreb Israel. Den 26-årige mand blev kendt skyldig i at have billiget Hamas’ angreb på en musikfestival, og han blev idømt fire måneders betinget fængsel med vilkår om 100 timers samfundstjeneste.
|
|
|
|
|
Rekordmange klager om problemer med nethandel i 2023
|
|
|
Hvert år hjælper Forbruger Europa mange danskere, der har købt produkter eller ydelser på nettet. Og selvom det meste nethandel går godt, slog 2023 igen en kedelig rekord for antallet af henvendelser fra forbrugere, der oplevede at være blevet snydt. ”Vi har aldrig fået så mange henvendelser, hvor forbrugere har følt sig snydt, når de har handlet online. Forbrugerne har haft svært ved at få kontakt til virksomhederne bag, når de pludselig fik en overraskende faktura ind ad døren, eller der blev trukket et beløb på kontoen,” siger direktør i Forbruger Europa, Lars Arent.
|
|
|
|
|
Friction and Mist – En soloudstilling af John Jacobsmeyer
|
|
|
På lørdag d. 24. februar åbnes den næste udstilling i Gallery Poulsen. Det er en soloudstilling med den amerikanske kunstner John Jacobsmeyer.
|
|
|
|
|
Her er designbutikkerne i Carlsberg Byen, du skal besøge
|
|
|
Gennem mere end 170 år har godt håndværk, innovation og design været grundværdier på den gamle bryggerigrund - og det er det også i dag. De har derfor nøje udvalgt de designbutikker og koncepter, du kan finde i den nye bydel i dag. Uanset om du er på jagt efter ikoniske designmøbler, moderne keramik, fliser, tøj eller stillebens fra up-and-coming eller etablerede brands fra ind- eller udland, kan du finde det her.
|
|
|
|
|
Information om Babboe Ladcykler
|
|
|
Foreløbig kan Sikkerhedsstyrelsen konstatere på Babboes danske hjemmeside, at Babboe i Danmark har besluttet med øjeblikkelig virkning at stoppe salget af Babboe Ladcykler midlertidigt. Derfor anbefaler Sikkerhedsstyrelsen, med afsæt i oplysninger fra Babboes hjemmeside, at danske forbrugere foreløbig bør følge Babboes anbefaling om ikke at anvende Babboe Ladcykler.
|
|
|
|
|
Nu kan du sende din brugte madras til genanvendelse
|
|
|
Madrasserne fylder i affaldsskurene og på genbrugspladserne, og de indeholder materialer, som kan bruges til nye produkter. I dag er det kun fjedrene af metal samt træ fra boksmadrasserne, der bliver genanvendt. Resten af materialerne sendes til forbrænding. Derfor starter Københavns Kommune et nyt forsøg, hvor man fra d. 1. februar og de næste ni måneder vil indsamle tørre madrasser i hele byen og sende dem til genanvendelse på det nye sorteringsanlæg på Prøvestenen i København og til et specialiseret sorteringsanlæg i Holland.
|
|
|
|
|
Der sker en masse på Vesterbro - se det sker her
Opslag på byportalen er sponseret af vores partnere
Send dit opslag til redaktion@dit-vesterbro.dk
|
|
|
|