vesterbro-L

Her er der risiko for tæt trafik i efterårsferien

Mange tager afsted fredag eftermiddag eller lørdag formiddag, og derfor ser man typisk, at vejene er godt fyldt op på disse tidspunkter. Det billede forventes at gentage sig i år, og Vejdirektoratet opfordrer derfor trafikanter til at køre udenfor de mest belastede tidsrum.

Læs mere
Her er der risiko for tæt trafik i efterårsferien

Ryk direkte i fængsel på Kulturnatten

Ryk direkte i fængsel på Kulturnatten
Bare få timer før kriminalforsorgen åbner dørene til Nytorv Fængsel på Kulturnatten i København den 11. oktober kl. 18.00, har de sidste indsatte forladt cellerne i Nytorv Fængsel, som er et dagsfængsel for indsatte, der skal fremstilles i Københavns Byret.

Læs mere

Tunnel ved Bellahøj bliver spærret om natten

Vejdirektoratet er lige nu i fuld gang med at renovere Frederikssundsvejstunnelen ved Bellahøj, så der kan komme styr på de skader, der er på den indvendige betonkonstruktion. Derfor vil det i den kommende tid være nødvendigt at foretage en række spærringer, som betyder, at tunnelen vil være totalspærret i begge retninger.

Af hensyn til trafikanterne er spærringerne planlagt til at finde sted om natten. I dagtimerne vil tunnelen derfor være åben som normalt.

Læs mere
Tunnel ved Bellahøj bliver spærret om natten

Spritnyt autismehus slår dørene op i København

Spritnyt autismehus slår dørene op i København
Socialforvaltningen i Københavns Kommune oplever i disse år, at stadigt flere børn, unge og voksne københavnere får en autismediagnose. På autismeområdet har der alene fra 2021 til 2024 været en stigning på 59 procent i antallet af børn fra 0-14 år. Det er forventningen, at den udvikling vil fortsætte de kommende år.

Derfor har partierne bag budgetaftalen 2025 besluttet, at København skal have et nyt autismehus, hvor en række forskellige indsatser på autismeområdet bliver samlet under ét tag.

Læs mere

Ældre københavnere i mistrivsel skal have hurtigere hjælp

Nogle ting kan blive sværere, når du bliver ældre. Du kan ikke det samme som før. Måske har du mistet din livsledsager eller er ramt af sygdom. Måske fylder tanker om døden og livets afslutning. Alt sammen er det påvirkninger, der kan få livet til at føles mere tungt, trist og måske endda meningsløst.

De fleste ældre københavnere trives heldigvis og har det godt, men dem der har brug for hjælp, skal have hjælpen hurtigere. Det er der enighed om blandt politikerne på rådhuset.

Læs mere
Ældre københavnere i mistrivsel skal have hurtigere hjælp

Dining Week – Nordens største restaurantfestival

Dining Week – Nordens største restaurantfestival
Dining Week er din chance for at smage dig igennem verdenskøkkenerne uden at forlade Danmark. I løbet af 10 dage får du mulighed for at nyde unikke menuer fra nogle af landets bedste restauranter – både dem, du kender, og de skjulte perler, du endnu ikke har opdaget. Billetsalget til Dining Week i uge 42 er startet!

Læs mere

Tivoli fejrer halloween med lys, gys og mere end 22.000 græskar

Lige meget om man er til skræmmende gys eller til hyggelige stunder og stemningsfuld efterårsscenografi, er der godt nyt. Snart indtages Tivoli af hekse, rekordmange græskar, nye lys-installationer, DM i Kæmpegræskar, pop-up-restaurant, dobbelt op på scary houses samt nye halloweenscenografier. Halloweensæsonen kan for 19. gang i streg opleves i Tivoli fra den 10. oktober til og med den 3. november, med gang i alle Tivolis kendte forlystelser.

Læs mere
Tivoli fejrer halloween med lys, gys og mere end 22.000 græskar

København vil undersøge, hvordan madklubber værner mod ensomhed

København vil undersøge, hvordan madklubber værner mod ensomhed
Lyden af grøntsager, der snittes og hældes i den sydende gryde, duften fra komfuret, der fylder spisestuen. Snakken, der lystigt går bordet rundt, om alt fra fodbold til politik. Måltider og fællesskabet om et måltid kan mætte både mave og sind, og i København skal der nu forskes i, hvordan madklubber på plejehjem kan bekæmpe ensomhed hos ældre.

Læs mere

Rekordmange rejste med Metroen i september

Rekordmange passagerer rejste med Metroen i september måned. De fire linjer M1, M2, M3 og M4 havde i alt 11,2 mio. passagerer – og så mange har aldrig tidligere rejst med Metroen på en enkelt måned. Det svarer til, at stort set alle danskere har benyttet Metroen to gange i perioden.

Læs mere
Rekordmange rejste med Metroen i september

Klik på Det sker

Klik på Det sker
Efteråret 2024 på Vesterbro byder på en masse lokal musik, teater, udstillinger, film og meget mere. Det kan være svært at følge med i alle tilbuddene. Men her på byportalen er du kun et klik væk fra det store overblik.

Læs mere

Københavnere venter for længe på hjælp til at håndtere stress, angst og depression

Rigtig mange københavnere kæmper med mental mistrivsel, og det kan gå ud over den enkeltes livskvalitet, uddannelse, arbejdsliv og sociale fællesskaber. Tilbuddene om hjælp er de seneste år vokset i omfang, men efterspørgslen fortsætter med at stige. Det betyder, at alt for mange københavnere må vente med at komme i gang med at få det bedre. Men nu skal den gennemsnitlige ventetid på forløb ned – gerne til omkring seks uger, mener sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF).

Læs mere
Københavnere venter for længe på hjælp til at håndtere stress, angst og depression

Kulturnat på Københavns Rådhus

Kulturnat på Københavns Rådhus
Traditionen tro kommer Kulturnatten til Københavns Rådhus. Hvert år kommer tusindvis af besøgende i alle aldersgrupper til for at opleve alt det, der sker både inde og ude omkring det historiske rådhus. Det er med god grund, at Rådhuset er blandt de mest populære steder på Kulturnatten. Rundvisningerne har begrænset antal gratis billetter. Husk at sikre dig din billet fra den 2 oktober kl. 12.

Læs mere

DGI Byen overtager padelanlæg og styrker Københavns sportstilbud

Når du fra tirsdag d. 1. oktober, skal booke din næste padelbane, er det direkte gennem DGI Byens hjemmeside. Fra i dag overtager de nemlig driften og ejerskabet af padelanlægget ved Ingerslevgade lige midt i DGI Byen efter tre gode år med Match Padel som partner.

Læs mere
DGI Byen overtager padelanlæg og styrker Københavns sportstilbud

Nu kan alle frivillige organisationer søge om midler til særpuljer

Nu kan alle frivillige organisationer søge om midler til særpuljer
Med Budgetaftalen for 2025 er der afsat midler til tre særpuljer efter § 18 i serviceloven. Pengene fordeles til to nye særpuljer og en videreførelse af Transitprogrammet, som frivillige foreninger i København tidligere har kunne søge.

Særpuljerne gives som støtte til frivilligt socialt arbejde til gavn for borgere med særlige sociale behov. Indsatserne skal forløbe i perioden 2025-2028.

Læs mere

Der sker en masse på Vesterbro - se det sker her

Følg Dit Vesterbro på Facebook

Opslag på byportalen er sponseret af vores partnere

Send dit opslag til redaktion@dit-vesterbro.dk